Velkommen

Hvorfor styrketræning?

Ligesom mange andre piger, så troede jeg også, at måden at opnå drømmekroppen var gennem cardio og helst så meget som muligt. Dog er jeg blevet en del klogere siden. Selvom cardio er et vigtig værktøj for vægttab, så er det ikke den eneste træningsform, som man skal fokusere på. Derimod er styrketræning vigtigt, også for os piger, da det former musklerne og strammer dem op. Derfor er det en forkert opfattelse fra mange piger, som tror, at man bliver den næste Arnold Scwarzenegger, for det gør man ikke! Derfor vil jeg her komme med nogle fordele, som forhåbentligt kan give flere både lyst og gå på mod til at komme igang med styrketræningen.

træning 1

  1. Styrker din krop og dine knogler:    Motion styrker dine knogler så de bliver stærkere og så der går længere tid før at knoglemassen falder end ellers.  Du får en stærkere krop, som kan være med til, at du slipper for knogleskørhed i fremtiden. Din stærkere krop kan også gavne dig i dagligdagen, så du får en lettere dagligdag.
  2. Brænder flere kalorier: mange tror at man er nødsaget til at lave cardio, for at tabe sig, men styrketræning er mindst ligeså vigtigt for vægttab. Det får dit hjerte til at slå hurtigere og du forbrænder flere kalorier end hvis du løb en tur på samme tid, grundet styrketræning kræver mere energi. Derudover er der større efterforbrænding ved styrketræning end cardio træning, faktisk forbrænder man helt op til 24-48 timer efter.
  3. Bedre søvn: Styrketræning er hårdt, da du kører din krop og muskler trætte. Dog er det sundt for din krop, hvilket også resulterer i en bedre søvn.
  4. Undgå skader: Ved styrketræning opnår du større udholdenhed og stærkere muskler, derfor kan du lettere undgå skader i hverdagen. Dine muskler er blevet både stærkere og mere robuste, hvorfor de også kan klare større belastning. Hvis du er blevet skadet, så er styrketræning faktisk også et godt værktøj til at genoptræne med.
  5. Fremskridt: hvis man holder styrketræning ved lige regelmæssigt, så burde man blive stærkere efterhånden. Derfor synes jeg personligt, at det er en fed og tilfredstillende fornemmelse, når man kan se ens fremskridt, især fordi man bliver stærkere. Det gør også, at der hele tiden er mulighed for at udvikle sig med sin træning, hvilket kan gøre en mere selvsikker.

IMG_0914

Jeg håber, at I har kunne bruge mine egne tips og fordele omkring styrketræning. For jeg har selv haft svært ved at komme igang med vægtene ligesom mange andre piger, da jeg var mest tryg ved Cardio maskinerne og istedet frygtede vægtene. Men det er dog gået op for mig de sidste år, hvor vigtig styrketræning egentlig er, hvis man vil opnå resultater.  Jeg elsker virkelig styrketræning nu, og ville faktisk slet ikke kunne undvære det. For jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide at presse min krop, for bagefter at kunne se resultater af det hårde arbejde. Jeg vil dog indrømme, at jeg nogle gange falder tilbage i mine gamle rutiner med timevis af spildt Cardio træning. Derfor sætter jeg stor pris på, at min kæreste og bedste ven er gode til at minde mig om det.

qoute 1

Styrketræner du ?

Kys Simone

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen