G-STAR COMEBACK - OUTFIT

AFSLØRING – NY LIVSSTIL

livssti

Hej søde læsere..

Som jeg har skrevet om et par gange herinde, så er jeg jo startet op med en coach. Det er stadig meget nyt og vi har kun haft én træning sammen, og jeg har kun kørt på kostplan i 2 dage, men jeg vil alligevel dele lidt med jer. For det bliver en stor omvæltning for mig og mit liv, derfor vil jeg også gerne indvie jer læsere i det.

Der er flere grunde til at jeg har valgt at få en coach, som står for min kost- og træningsplan. For det første så har jeg styrketrænet og spist sundt i mange år, og jeg holder meget af det, men jeg havde brug for at der skete noget nyt. For når man har trænet sålænge, så er det svært at holde gejsten oppe, og ikke mindst presse sig selv. Jeg har brug for, at jeg selv kan se fremskridt på min egen krop, når jeg bruger så meget tid på det. For det er også med til at holde motivationen oppe.

Derudover synes jeg det er fedt at se hvordan man selv kan være med til at ændre ens krop. Så nej, jeg skal ikke tabe mig som folk tror. Jeg skal derimod tage på, fordi jeg gerne vil have mere muskelmasse, så jeg skal spise rigtig meget, hvilket bliver en kæmpe udfordring for mig. Dog tror jeg det er sundt for mig at se hvor meget man egentlig kan spise uden at man faktisk tager på. Så jeg skal altså spise efter min kostplan 6 dage om ugen, hvor jeg ikke må få andet dét der står. Heldigvis har jeg 1 cheat dag, hvor jeg må spise lige hvad jeg har lyst til hele dagen, så det hjælper helt klart at jeg kan se frem til det.

I forhold til min coach, så er jeg heldig, at jeg har fået lov til at være en del af Team Saugmann og Gøthler. Det er et forholdsvis nyt samarbejde mellem 2 yderst kompetente personer, som består af Andreas Saugmann og Nini Gøthler, hvor min coach er Nini Gøthler. Hun har nemlig mest med piger, som bor i København at gøre. Hun har vundet guld i op til flere bikinifitness konkurrencer båden indlands- og udenlands. Så jeg er helt tryg og slet ikke i tvivl om, at hun er den rigtige coach for mig.

team

Jeg glæder mig helt vildt til at komme ordentligt igang, og ikke mindst at se mine fremskridt fremadrettet. Jeg glæder mig også til at teste og udfordre mig selv, for at se hvordan jeg håndterer dette. For jeg håber virkelig på at blive overrasket over mig selv og min viljestyrke, men nu må vi se. Jeg tror på det ihvertfald 🙂

Så hvis I har lyst til at følge med i min udvikling, så lover jeg at opdaterer herinde engang imellem. Dog opdaterer jeg oftere på min instagram eller snapchat, og I er velkomne til at følge med begge steder, hvor jeg opdaterer omkring hele min hverdag. Jeg hedder @simoneoverbye på instagram og mit brugernavn på snapchat er Simoneslo.

Kys Simone

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

G-STAR COMEBACK - OUTFIT