MY CHRISTMAS EVE

LÆKRE VANILJEKRANSE

IMG_4703IMG_4721IMG_4723IMG_4732

Hej med jer.

Ja selvom julen er ovre, så ville jeg alligvel give jer opskriften på disse lækre vaniljekranse som jeg lavede dagen før Juleaften. De er nemlig super nemme og kræver ikke ret mange ingredienser. De er desværre ikke ligeså flotte i formen, som de plejer at være. Men jeg har altså ikke en kødhakker som skal bruges til dette, og har ikke tænkt mig at investere i én. Derfor ser de altså således ud, men smagen er jo også det vigtigste 🙂

Opskrift (giver ca. 2 plader) 
250 g hvedemel
150 g sukker
1 hel vaniljestang
1/2 tsk hjortetaksalt
150 g blødt smør
1 æg

Sådan gør du:
1. Bland mel, sukker, vanilje og hjortetaksalt
2. Tilsæt blødt smør og ælt dejen godt
3. Saml dejen med æg
4. Smid dejen på køl i 30 min.
5. Når dejen er afkølet, kommes igennem en gammeldags kødhakker (hvis sådan én haves). Jeg formede dem blot selv, som I kan se foroven.
6. Bages midt i ovnen i ca. 7-8 minutter ved 200 grader.
7. Afkøles på en rist og obevares i kagedåse.

Det var første gang at jeg lavede disse, men blev både godkendt af svigerfamilie og min familie, så de blev godt 🙂 Dernæst er der blot at sige velbekomme!

Kys Simone

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY CHRISTMAS EVE