SYG OG SPÆNDT

Farvel til københavns natteliv!

image

Hvorfor tager du ikke med i byen? Hvad skal du da imorgen? Hvorfor drikker du ikke mere? Hvorfor går du tidligt hjem? 

Hej søde læsere.

Jeg ved, at jeg nok deler vandende med dette opslag omkring alkohol, men det tror jeg også er sundt. Jeg vil gerne kunne bruge min blog til netop at debaterer forskellige emner, som jeg føler for eller står mig nært. Derudover ved jeg også, at de fleste af jer kan relatere til disse udsagn ovenfor en gang imellem, fordi man presser hinanden. Eller også er i fuldstændig uenige med mig, men det er også okay. Det skal der være plads til.

Når vi er unge så er det en naturlig ting for os at drikke og feste i weekenderne til de lyse morgener. På en måde forventes det nærmest af os. At vi skal drikke os fulde, lave dumme ting og lære af dem, hvilket vi ofte ikke gør. For vi gør det jo bare næste weekend igen? Men de fleste har nok også oplevet at forventningerne omkring bylivet desværre ofte bliver til et vis pres fra vores jævnaldrende venner og veninder. Et pres som er svært at undgå og endnu sværere at sige fra overfor. For man vil jo ikke være udenfor, men skal alkohol virkelig være dén afgørende faktor i en social sammenhæng?

Jeg vil ikke lyde hellig eller fordømmende, for det er jeg på ingen måde. Jeg drikker selv, og har gjort det lige siden jeg var 15 år, men dog med små pauser, når jeg var i et forhold. Men i de perioder jeg har været single, så har jeg virkelig også givet den gas. Der fik den ikke for lidt, men sådan har jeg det bedst når jeg er single. Heldigvis har jeg dog haft kærester det meste af tiden, så det har ihvertfald holdt mig tilbage.

Nu har jeg jo kæreste igen, og vi har snart været sammen 1,5 års tid, og det kan virkelig tælles på 2 hænder hvor få gange vi har været i byen imens. Det er ikke fordi vi holder hinanden tilbage, for det gør vi ikke! Men vi er bare ens på dét punkt. Jeg føler ihvertfald, at jeg har set bylivet i København, og jeg på ingen måde går glip af noget når mine veninder går ud weekend efter weekend. Istedet nyder jeg min weekend fordi jeg ikke har det dårligt eller tømmermænd i weekenden. Men jeg er ikke følelseskold, så selvfølgelig kan jeg da også engang imellem føle mig “udenfor”, når man ikke er med. Men jeg synes ikke, at jeg skal tvinge mig selv til at gøre noget, som jeg inderst inde ikke har lyst til.

Jeg nyder virkelig mine veninders selskab når vi hyggedrikker og snakker sammen, men jeg har ikke brug for at tage med videre i byen. Man bliver altid væk fra hinanden, og bruger jo ikke tiden sammen alligevel. Så opvarmingen inden er altid meget hyggeligere, fordi vi netop har tid sammen. Derudover ved jeg, at hele min søndag er ødelagt, fordi jeg får virkelig slemme tømmermænd. Det går udover hele min weekend og ikke mindst uge. Fordi jeg har en ret sart mave, så jeg kan virkelig ikke tåle ret meget alkohol. Det er som om min krop siger fra, så nu vil jeg prøve og lytte til den.

image

Jeg ved også, at alkohol har en negativ effekt på ens træning, som jeg jo også går meget op i. For det første er der mange kalorier i alkohol, men alkoholen gør også at man bliver sat tilbage mht ens form. Derudover øges appetiten også, så man tit ender med at spise junk food, hvilket selvføgelig heller ikke er godt. Så når jeg nu fra November måned starter med coach, hvor jeg får lagt trænings- og kostplan, så er alkohol altså også NO-GO! Derudover får min kæreste og jeg jo vores lille hundehvalp om 2 uger, hvilket også er endnu en grund til at jeg ikke vil bruge min tid i byen mere. For det første skal han jo ikke være alene hjemme, og for det andet vil jeg hellere bruge tiden med ham. Så der er faktisk mange grunde til at jeg nu har taget valget om ikke at gå i byen og drikke mig fuld mere.

Men jeg har egengtlig haft det sådan i lang tid. Alligevel har jeg jo flere gange tvunget mig selv med i byen, fordi det skal man jo? Det forventes af mig. Men nej, jeg vil ikke tvinge mig selv til noget, som jeg ikke længere har lyst, tid eller brug for mere. Jeg siger ikke, at jeg ALDRIG kommer i byen igen. Det skal være mit valg, hvis jeg har lyst til at drikke mig fuld og tage i byen, og ingen andres. Jeg ved, at de fleste nok ikke forstår mig og det forventer jeg heller ikke, men jeg forventer at man respekterer mit valg. Jeg synes det er ærgeligt og en forkert opfattelse, at man skal føle sig forkert fordi man ikke er ligesom alle andre unge. Sådan burde det ikke være. Det er i forvejen et svært valg at tage og ikke mindst stå frem med, men det er nødvendigt for mig lige nu. Jeg tror, at det er sundt at være åben omkring det, og så kan det måske også få andre til at åbne sig op omkring det?

Hvordan er dit forhold til alkohol?

btw., så har det intet med mine veninder at gøre og slet ikke et indlæg imod dem, men det handler om en holdningsændring i samfundet generelt. 

Kys Simone

6 kommentarer

  • Så godt et indlæg, jeg er fuldstændig enig med dig på mange punkter!
    Desværre er der mange i det danske samfund, som ikke er så gode til acceptere hinandens beslutninger og holdninger. Sadly but true 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Overby

      ja nemlig. Men derfor også endnu større grund til at man skal i tale sætte det 🙂 men tak for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er så enig. Problemet for mig er at jeg føler mig tvunget til at drikke. Selv de dage jeg allermest har lyst til at putte under dynen med Netflix, føler jeg mig tvunget til at tage med. Jeg har aldrig været en person der har haft folk med hjemme fra skole i min barndom, pga problemer i hjemmet. Men nu, føler jeg at jeg bliver nød til at feste – hvem bor i egen lejlighed og holder aldrig fester? Sådan tænker mine venner og veninder. Og derfor bliver jeg nød til at deltage, og holde fester og tage i byen – fordi, ellers bliver man glemt.. Sådan er verden desværre skruet sammen i dagens Danmark..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Overby

      Det er jeg ked af at høre, selvom jeg ofte godt kender din følelse, så burde det jo ikke være sådan! Men hvis du inderst inde har det sådan, så synes jeg at du skulle prøve at snakke med dine veninder om det? For hvis de er rigtige veninder, så burde jeres venskab være mere end bare alkohol og fester. Men jeg forstår godt dit problem, fordi det netop er sådan de fleste unge er. Jeg synes dog ikke, at man bare skal lade sig rive med og gøre noget man inderst ikke har lyst til, selvom det kan være svært at sige fra. Jeg håber, at du får mod nok til at sige hvordan du har det og tage dit eget valg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige mine ord. Faktisk har det der med at drikke ikke rigtigt sagt mig noget fordi jeg simplehen ikke gider at ligge syg hele weekenden med vilje.
    Jeg vil også langt heller bruge min weekend på at hygge med dem man holder af eller træne. Jeg har haft coach på i snart et år nu og jeg er helt sikker på at du bliver vild med det. Det er en motivation på en anden måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Overby

      Nej sådan har jeg det også. Ja, jeg glæder mig også til at starte op med min coach. Jeg er sikker på at det vil ændre mit syn på flere ting og ikke mindst ens prioriteringer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SYG OG SPÆNDT